Belysning og cirkulær økonomi

Billede: Arkiv

Brugen af LED-lys er steget markant. Specifikt er der fra 2010 til 2021 sket en stigning i salget af LED-lys med omkring 50% og det forventes at stige yderligere frem mod 2030. Det øger råstofforbruget samt mængden af elektronikaffald som forekommer ved LED-lysets ophør af levetid.

LED-lys der blandt andet består af aluminium, plast, guld, sølv og sjældne jordarter (REE – Rare Earth Elements), har en mulig genanvendelsesprocent på omkring 98% ved korrekt behandling efter endt levetid. For at reducere dette forbrug af jordens ressourcer, kan der implementeres principper for cirkulær økonomi. Den cirkulære økonomi har fokus på det enkelte produkts og materialers recirkulering i det cirkulære kredsløb, og der sættes fokus på at undgå brug-og-smid-væk-kulturen.

For at kunne implementere principper for cirkulær økonomi for belysningen i kommunerne, skal det derfor være muligt at indgå en ordning med virksomheder, der har en cirkulær forretningsmodel for belysningsprodukter. Heri kan indgå cirkulære forretningsmodeller såsom leje af produkter og services frem for eje af disse, samt at der for disse skal være mulighed for reparation og en lang levetid. Ved at kommunerne omstiller til en cirkulær økonomi inden for belysning kan de bidrage til FN’s Verdensmål 12: ”Ansvarligt Forbrug og Produktion” som følge af den cirkulære tankegang, herunder genbrug og genanvendelse af LED-belysning.

Muligheder for cirkulære forretningsmodeller i de kommunale udbud og indkøb

En undersøgelse fra DTU viser, at hvis producenter af belysningsprodukter arbejder ud fra princippet ”Designed for disassembly”, altså designet til afmontering, hvor belysningsprodukterne kan fragmenteres i rene dele, er der mulighed for at opnå en mere cirkulær økonomi indenfor belysning. Ydermere kan kommunerne implementere: “Product as a service”, hvor kommunen gennem en betalingsordning har mulighed for at benytte produktet, hvor det her er producenten eller leverandøren af produktet der har ansvaret for vedligeholdelse, reparation og genbrug samt genanvendelse af produktet og/eller dets enkelte materialer.

Samarbejder og partnerskaber er også en mulighed gennem fællesskabet ”Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb”, hvor kommuner, regioner og offentlige instanser har et fællesskab med et mål om overgang til indkøb af bæredygtige produkter og services. Relevant ses ”Indkøbsmål 8 – Belysning”, hvor der indgår krav såsom udfasning af belysning som ikke er LED-lys ved udgangen af 2030, herunder; at der efter 2030 er benyttet retrofit på belysningsarmaturerne således at det kun er enkelte moduler der skal udskiftes.

Regeringen publicerede i oktober 2020 strategien: “Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb” med den offentlige sektors indkøb i fokus, og her står der beskrevet at LED-belysning skal gøres til en standard ved indkøb, altså indføring af krav om at der kun bliver indkøbt LED-belysning der indgår i de to bedst vurderede energiklasser i energimærkningen.

Eksempler på cirkulære forretningsmodeller i Sverige og Danmark

I Sverige benyttes en forretningsmodel der indeholder selvfinansiering, hvor samarbejdet mellem den specifikke kommune og virksomhed er essentielt, og kommunerne kan vælge at leje belysningsprodukterne hos den specifikke producent, hvor ansvaret for teknologien og teknikken ligger hos producenten. En anden forretningsmodel der benyttes i Sverige er “Product Service System”, hvor det eksempelvis ses at virksomheden Philips udlejer deres belysningsprodukter, hvor kommunen kun har omkostninger forbundet med brugen af lysforbruget, altså “Pay-per-lux”.

Den danske virksomhed Fischer Lighting benytter en forretningsmodel kaldet LED-retrofit, som sikrer at deres produkter benytter den samme indsats, samt at disse indsatser er udskiftelige delelementer, således at der ved opdatering af den eksisterende belysning, ikke er behov for at udskifte det totale armatur. Ydermere, for at reducere mængden af elektronikaffald, modtager de brugte belysningsarmaturer og benytter dem i nye produktioner af belysning.

Virksomheden Focus-Lightings forretningsmodel er baseret på at der ved design og konstruktion af armaturerne er udtænkt i modulopbygning, som dermed sætter fokus på reparation frem for bortskaffelse af delene. Focus-Lighting benytter også tilbagetagelsesordninger som skal fremme den cirkulære økonomi på deres forskellige produkter og emballager. Det er også muligt for virksomheden selv at kunne tilbagetage produkterne, og gennem viden om eget produkt, kunne reparere og sælge produktet til nye kunder.